05 august 2007

Israel: Israelsk luftangreb forhindrer terror-handling

En kamphelikopter fra de israelske forsvarsstyrker angreb lørdag nat en bil tilhørende terrorgruppen Islamisk Jihad i Gaza-striben. To mennesker blev dræbt og 21 såret i angrebet og de følgende detonation af sprængladninger terroristerne transporterede.

Det israelske angreb kom kort efter Islamisk Jihad tog ansvaret for to raket-angreb ind i Israel.
En israelsk kamphelikopter affyrede herefter to raketter mod en pickup fuld af terrorister fra Islamisk Jihad nær byen Rafah i Gaza-striben.

Angrebet kostede to medlemmer af Islamisk Jihad livet, mens tre andre blev såret. 18 andre nær bilen kom til skade i større eller mindre grad.

Omstændighederne omkring den ramte bil tyder på, at et større terror-angreb fra Islamisk Jihad blev forhindret. Ifølge lokale vidner var pickup´en selv forklædt som et israelsk køretøj, og eksplosionen fra de israleske raketter blev efterfulgt af sekundære eksplosioner fra sprængstoffer der allerede var i bilen inden angrebet. Ifølge israelske militærkilder var bilen ladet med blandt andet sprængladninger og selvmordsbombe-bælter.

Bilens forklædning som israelsk køretøj bringer mindelser om tidligere terrorhandlinger, som Islamisk Jihad har medvirket i. I juni forsøgte Islamisk Jihad sammen med en anden terror-gruppe, al-Aqsa Martyrernes Brigader, at angribe en israelsk militær-post ved Kissufim-grænseovergangen. Fire terrorister i en pansret bil forklædt som et vestligt presse-køretøj kørte da op til grænsen, trængte gennem grænsehegnet og forsøgte at storme et israelsk vagttårn. Angrebet blev slået tilbage uden israelske tab, mens en af terroristerne blev dræbt.

Kilder:

Etiketter: , , , ,

04 august 2007

Israelsk-Arabisk madkamp: Israel 1 - Gaza-striben 0

Torsdag nåede Israels onde undertrykkelse af de stakkels hjælpeløse arabere et nyt højdepunkt, da israelere bombarderede Gaza-striben med.....økologiske fødevarer.

Bombardementet blev foretaget af aktivister fra Tel Aviv, der havde organiseret deres eget bombardement af Gaza i protest over de daglige islamistiske bombardementer af især den israelske by Sderot, samt den israelske regerings uvillighed til at gøre noget ved det.

En enhed fra de israelske forsvarsstyrker hastede til stedet for hvad der lignede et raket-angreb under forberedelse, men blev beroliget af gruppens talsmand, Yigal Tzur: "Vi har bare tænkt os at skyde på Gaza-striben".

Affyrings-apparatet, en kanon konstrueret af pyroteknik- og stunt-eksperten Yahav Michaeli, blev ladet med økologiske æg, tomater, mangoer, majs og andre grøntsager. Det meste af "ammunitionen" blev købt i den raket-ramte by Sderot.

"Bombardementet var fantastisk," smilede Tzur. "Nogle af grøntsagerne fløj over til Striben i hel tilstand. Vi så endda æggene på vej ind i byen Beit Hanoun."

Mere alvorligt udtalte Tzur til en journalist fra Ynet News at "Jeg er glad for, vi gjorde dette. Vi opnåede at skabe opmærksomhed om problemet og lave lidt sjov med beboernes virkelighed."

Denne virkelighed inkluderede fire Qassam-raketter affyret fra Gaza-striben onsdag, og tre fredag. En af fredagens raketter ramte centrum i byen Sderot, hvor to mennesker blev såret og adskillige huse beskadiget.

Derfor har aktivist-gruppen heller ikke tænkt sig at stoppe her.

"Vi er nødt til at vække folk af deres søvn, og vi tænkte at denne slags angreb på Beit Hanoun ville være en slags fredeligt bombardement."

Tzur udtalte samtidig, at gruppen nu arbejder på en større og bedre kanon, der vil kunne affyre hele kålhoveder.

Han tilføjede, at gruppens næste mål måske bliver Israels parlament.

Kilder:

Etiketter: , , ,