03 maj 2007

Egypten: Muslimer i juridisk tomrum efter konversion væk fra islam

Den egyptiske stat, der registrerer alle sine borgeres religion, nægter at anerkende konversion væk fra islam. Sådanne konvertitter vil efter en ny dom onsdag nu forblive muslimer på papiret resten af livet.

Dommen, som en dommer i Cairo afsagde i sidste uge, stammer fra en sag anlagt af ti tidligere muslimer. Alle født som kristne og siden konverteret til islam, havde de i sidste ende valgt at konvertere tilbage til kristendommen. Da alle egyptere har deres religion trykt på deres ID-kort anmodede de det egyptiske indenrigsministerium om at få udstedt nye ID-kort, hvor deres religion var angivet som kristen. Ministeriet nægtede imidlertid.

Ministeriet begrundede afslaget med, at det ifølge islamisk lov, Sharia, er umuligt at konvertere væk fra Islam. Har man først udtalt den islamiske trosbekendelse "Shahada" er man ifølge Sharia muslim resten af livet.

De ti konvertitter forsøgte derefter at tvinge ministeriet til at udstede ID-kort med den korrekte religion, men deres søgsmål er med onsdagens dom blevet afvist. På papiret vil de derfor forbliver muslimer resten af deres liv.

Egyptens kristne befolkning, kaldet Koptere, udgør med sine 9 millioner troende Mellemøstens største kristne mindretal.

Kilder:

Etiketter: , , ,